4. Vue over vulkaner - Sydlandets fryd- Ridetur Island

Vue over vulkaner - Sydlandets fryd
Det er en uforlignelig oplevelse at ride på en egn‚ præget af to majestætiske vulkaner‚ hvor den berygtede Eyjafjallajökull troner over for Hekla. Tankerne henledes på historiens voldsomme vulkanudbrud‚ alt imens vi bevæger os hen ad bløde
ridestier af aske og pimpsten‚ dannet af selv samme naturkræfter. Vi rider igennem områder hvor Njals Saga udspillede sig, så mon ikke vi hører lidt om gamle‚ men langt fra glemte fejder og heltedåd.
Vi hilser på Geysirs varme springkilder og vandfaldet Gullfoss på vej til Eyvindarmúli‚ en gård på den historiske egn‚ Fljótshlíð. Vi rider først langs floden Markarfljót og fortsætter
op til bjergene hvor vi får et glimt af dalen Þórsmörk. Her efterlader vi hestene og kører tilbage til de beboede egne hvor der venter os en behagelig overnatning. Turen fortsætter på gode ridestier vest for gletsjeren Tindfjallajökull hen til lavamarker‚ der stammer fra Heklas udbrud. Vi udforsker den storslåede egn og tilbringer to nætter i hyggelige sommerhuse. Under de sidste to ridedage følger vi Heklaruten og afslutter
turen i Fljótshlíð. På vejen tilbage til Reykjavik tager vi en afstikker langs sydkysten til Den Blå Lagune‚ hvor vi slapper af i det dejlige vand inden vi når frem til vores hoteller.
__________
Varighed: 8 dage – 7 nætter – 5 ridedage – 165 km
Datoer 2012: Lørdag- lørdag.
• Juli 7- 14
• August 4 - 11
• August 11- 18
Indkvartering: Hotelovernatning i Reykjavik. Overnatninger
under rideturen på pensionater og feriegårde i dobbeltværelser
med fælles faciliteter. Enkeltværelser mod pristillæg.
Antal: Maks. 14 deltagere
Mødested: Keflavik Lufthavn
Pris 2012: 13.885 kr
Ring vores salgsafdeling på tlf. 3322 6699 eller info@hekla.com
__________
Hvad ikke indgår i prisen:
Personlig rejseforsikring indgår ikke i turens pris. Vi opfordrer til at tegne en relevant rejseforsikring inden afrejsen til Island.
Flybillet til og fra Island