7. Kjölur

Mellem gletschere

Vi rider op i bjergene og sydlandets grønne enge bliver til golde sandørkener i nærheden af mægtige gletschere, Langjökull og Hofsjökull.

Varighed: 9 dage- 8 nætter - 6 ridedage - 225 km
Datoer 2010: Lørdag - Søndag
19. juni - 27. juni udsolgt • 26. juni - 4. juli • 3. - 11. juli udsolgt •
10. - 18. juli • 17. - 25. juli udsolgt  • 24. juli - 1. augus t udsolgt
31. juli - 8. august udsolgt  • 7. - 15. august •
14. - 22. august udsolgt • 21. - 29. august  udsolgt
Indkvartering: Senge i 2 - 4 personers værelser i Reykjavik. Soveposer i enkle bjerghytter under rideturen.
Antal: Maks. 20 deltagere
Mødested: Keflavík Lufthavn
NB: Hver anden afgang starter i nordlandet – rekvirér en omvendt turbeskrivelse. Reservationskode: IH - 7
Pris 2010: 12 222 kr
__________

Det er en rejse tilbage i tiden at ride langs den historiske Kjölur højlandsrute. Her har islændingene redet i hundreder af år på deres vej til det store sommerparlament i Thingvellir fra år 930. På turen besøger vi dette historiske sted, som nu er nationalpark. Stedet er kendt for sin skønhed og geografiske placering på toppen af den midtatlantiske ryg, hvor kontinentalpladerne driver langsomt fra hinanden. Vi gør et ophold ved de varme springkilder ved Geysir og beundrer den majestætiske Gullfoss,
inden vi lægger civilisationen bag os og rider mod højlandets vilde natur. På rejsen fra syd mod nord eller omvendt – tværs gennem hjertet af Island – er vi midt i afsidesliggende, øde egne, omgivet af enorme gletschere, der pludselig skifter til vidtstrakte grønne enge, hvor grågæs holder til og ungheste strejfer frit omkring om sommeren. Vores værter, Hjalti og Åsa, fører os forbi udslukte vulkaner og
gletschersøer, hvor vi krydser utæmmede jøkelelve.

Vi rider op i bjergene og sydlandets grønne enge bliver til golde sandørkener i nærheden af de mægtige gletschere, Langjökull og Hofsjökull. Afskærmede grønne dale overrasker dog midt i vildmarken. Du føler dig i pagt med Islands historie ved at følge de samme stier, som folk har gjort, lige siden de første bosatte sig på øen.
På denne tur overnatter vi i rustikke bjerghytter midt i Islands utæmmede natur. Hveravellir er et jordvarmeområde i højlandet, hvor vi kan tage et langt varmt bad i midnatssolens skær! Ønsker du at lære Islands bjergrige egne at kende, så vil denne tur være den perfekte begyndelse mod dit mål.
__________

Mer information og for at bestille din rejse info@hekla.com